Hvad skal der blive af kamelen Ali?

Ali er ven med cirkuselefanten Ramboline. De er vant til at dele bord og seng, så at sige, og Ali har i lang tid været Rambolines gode selskab, både når de var på turné med cirkus, og derhjemme i fold og stald.

Statsminister Mette Frederiksen fik under Folketingets åbningsdebat et grineflip, da hun ville fortælle om de tidligere cirkuselefanter, der nu ejes af staten. For staten har nemlig fået kamelen Ali med i købet af elefanten Ramboline, da de to ikke kan adskilles, fortalte hun. Så det blev Alis tur, sagde hun videre med reference til tidligere pensionsdebatter.

Interview med Knuthenborgs zoolog, Rasmus Nielsen, om kamelen Ali

Siden da er det blevet officielt, at elefanterne vil blive overdraget til Knuthenborg Safaripark. Indtil videre er Alis skæbne dog uvis. Safariparken forklarer ifølge DR Nyheder, at kamelen skranter, så den skal dyrlægevurderes, før det besluttes, om den skal med. Den vil i så fald fremover komme til at græsse sammen med andre kameler, ikke med elefanterne.

Kamelen Ali spiser sammen med Ramboline
Spread the word - Del artiklen

You may also like...

1 Response

  1. 18. October 2019

    […] har meddelt, at de to ikke vil blive tilbudt plads under samme tag i safariparken.Se også dette opslagOpdateret […]